Menu
GTS Nordic

Et live ratinglogo på hjemmesiden giver et godt førstehåndsindtryk

Compliance service-virksomheden GTS Nordic anvender Bisnodes Live ratinglogo som en vigtig del af sin markedsføring. Live ratinglogoet viser, at GTS Nordic er en solid og troværdig samarbejdspartner og skaber den fornødne tryghed hos GTS Nordics klienter.

GTS Nordic, der har base i Nordhavnen i København, har siden 1999 hjulpet udenlandske virksomheder med at gøre forretning i Danmark.

GTS Nordics markedsføring sker primært gennem virksomhedens hjemmeside. Hjemmesiden er det første potentielle klienter ser, og det er derfor særligt vigtigt for GTS Nordic at levere et godt førstehåndsindtryk her. Ifølge GTS Nordics direktør, Poul Lund Christensen, hjælper Bisnodes Live ratinglogo med at vise, at GTS Nordic er en troværdig og solid partner:

"Mange af vores klienter møder vi aldrig. Derfor betyder det meget, at de så får et godt og solidt indtryk af os, når de kigger på vores hjemmeside. Vi tror, at vores rating kan være med til at gøre, at de får et godt indtryk af os fra start af."

Et bevis på økonomisk ansvarlighed

Bisnodes Live ratinglogo viser en virksomheds aktuelle rating, og udtrykker hvor kreditværdig virksomheden er. Den højeste kreditværdighed 'AAA', som er den rating, GTS Nordic har gjort sig fortjent til, står som et tydeligt og pålideligt bevis på, at virksomheden har styr på sine pengesager.

For GTS Nordic har det stor værdi at kunne vise, at virksomheden har en solid økonomi, idet de ofte fungerer som repræsentant i andres pengesager. Live ratinglogoet skaber den nødvendige tryghed hos GTS Nordics klienter:

"Vi samarbejder typisk med vores klienter i mange år. I og med at vi repræsenterer dem, og måske også deres pengesager, i Danmark, så er det jo vigtigt, at de stoler på os. Det kan Live ratinglogoet være med til at gøre. Det betyder rigtigt meget for dem, vi arbejder sammen med", siger Poul Lund Christensen, og tilføjer: "Det er faktisk helt afgørende for det, vi laver."

Det rette signal til mulige samarbejdspartnere

Internettet er i dag en vigtig vej til nye forretningspartnere. Ikke mindst, når man som GTS Nordic finder de fleste af sine klienter i udlandet. Og Poul Lund Christensen er da heller ikke i tvivl om, at Live ratinglogoet har en positiv indvirkning på GTS Nordics forretning, idet hjemmesiden er en så essentiel del af virksomhedens markedsføring:

"Jeg er helt sikker på, at alle, vi samarbejder med, er inde og se på vores hjemmeside, og jeg er helt sikker på, at Live Ratinglogoet i den forbindelse betyder meget for os."

Poul Lund Christensen udtrykker stor tilfredshed med Bisnodes Live ratinglogo og muligheden for, fra pålidelig kilde, at kunne fremvise bevis på, at GTS Nordic er værd at gøre forretning med.

"Vi har oplevet en meget stor vækst de sidste to år. Vi har haft en stor klienttilgang, og der er jeg da sikker på, at det er en medvirkende årsag. Det er vi godt tilfredse med. Vi fortsætter, for vi tror på, at det er det rigtige," siger Poul Lund Christensen.

Poul Lund Christensen

    Poul Lund Christensen

Læs mere om GTS Nordic:

www.gtsnordic.com

Läs mer om våra tjänster på www.bisnode.com Bisnode