Menu
De Lage Landen

AUTOMATISK KREDITVURDERING REDUCERER OMKOSTNINGER TIL MILLIARDFINANCIERING MARKANT

De Lage Landen er gennem medejerskab af leasingfinansieringsselskaber til sektorerne transport, teknologi, sundhed, landbrug, byggeri og it-kontorudstyr en aktør i milliardklassen. Kreditchef Jens Povlsen siger, at det kreditvurderingssystem, der er udviklet med Bisnode, betyder, at halvdelen af de ca. 10.000 årlige vurderinger nu sker automatisk. Og at selskabet er kommet godt igennem finanskrisen.

Samarbejdet mellem De Lage Landen og Bisnode 

De Lage Landen – hollandsk for "de lavtliggende lande" – er ejet af den privatejede Rabobank, der med en rating på AAA fra Moody's og en AA fra Standard & Poors hører til den globale finansielle elite. Selskabet er grundlagt i 1969 og funderet på leasingfinansiering. De har i dag en kreditportefølje på godt 200 milliarder kroner. De Lage Landen er i mere end 35 lande og har over 5.000 medarbejdere. I Danmark er selskabet en aktør i milliardklassen, bl.a. ved medejerskab af leasingfinansieringsselskaber til sektorerne transport, teknologi, sundhed, landbrug, byggeri og it-kontorudstyr.

"Vi har samarbejdet med Bisnode siden efteråret 2010. Siden da har vi opbygget et automatisk kreditvurderingssystem, hvor leverandører kan få finansieret deres handler ved at indtaste købers cvr-nummer og oplysningen om bl.a. ordrestørrelse og løbetid i en elektronisk løsning. Det har givet os betydelige besparelser på hele kreditvurderingsdelen, både internt og eksternt, fordi vi nu manuelt kun skal vurdere godt halvdelen af godt 10.000 virksomheder," siger De Lage Landens kreditchef Jens Povlsen.

Det sker med Bisnode's beslutningsstøtteværktøjet Decision Support, der arbejder med kategorierne Godkendt, Afslag og Kontrol.

"Vi arbejder med Bisnode om at få tilføjet endnu flere applikationer i dette system, så vi kan ramme endnu mere præcist. Allerede nu har vi i forhold til tidligere løsninger fået omkostningerne ved kreditvurderingen betydeligt ned. Med de nye, indvundne erfaringer vil vi kunne gøre det endnu bedre," konstaterer han.

Fokus på kernekompetencer

De Lage Landen har i to tilfælde valgt at etablere særlige finansieringsselskaber med store leverandører, nemlig Schmitz Cargobull (trailere) og AGCO. AGCO Finance ejes således med AGCO, som bl.a. forhandler mærkerne Massey Ferguson, Fendt og Challenger til landbruget.

"Vi har som fokusområde sektorerne landbrug, sundhed, kontorudstyr, teknologi, byggeri og transport, hvor vi med vore samarbejdspartnere kan understøtte salg til det professionelle marked. Netop ved at kunne automatisere kreditvurderingen er vi i stand til at bidrage til, at en handel "lukkes" hurtigt og at leverandøren tilsvarende hurtigt opnår betaling, så kreditten ved handelen begrænses," siger Jens Povlsen.

Han erkender, at flere af de brancher, som De Lage Landen samhandler med, har været pressede under finanskrisen og dens efterdønninger.

"Derfor har det været af ekstra stor betydning, at vi har været meget præcise og omhyggelige i kreditvurderingen af de enkelte virksomheder. Vi har således ikke været nævneværdigt påvirkede af, at visse bedrifter og virksomheder har haft problemer. Samtidig har vi kunnet hjælpe mange andre – både leverandører og deres kunder – til at opnå en optimal finansiering og dermed afkast af det købte."

Jens Povlsen fremhæver, at leasingløsningerne ofte kan hjælpe leverandørerne til et bedre salg, fordi initialomkostningerne for kunderne er mindre, og fordelingen af leasingen i mindre faste rater gør investeringen mere overkommelig.

Løbende forbedringer

De Lage Landen vurderer løbende med Bisnode, hvordan kreditvurderingen kan forbedres og optimeres. "Hvis de automatiske kreditvurderinger sorterer nogle kunder fra, kan vi både vurdere disse kunder manuelt gennem de informationer og regnskaber, som Bisnode i øvrigt stiller til rådighed. Det hører også med, at vi over tid har opbygget et betydeligt kendskab til vore slutkunder og dermed ud fra tidligere adfærd kan vurdere den relative risiko i en transaktion," siger kreditchef Jens Povlsen, De Lage Landen.

De Lage Landen er en af verdens ældste førende aktører inden for forretningsorienterede løsninger.

Læs mere om De Lage Landen:
www.delagelanden.com

Läs mer om våra tjänster på www.bisnode.com Bisnode