Menu
Eksperten udtaler sig

Sådan spotter du en konkurs

OW Bunkers konkurs kom næsten ud af det blå, men som regel er der en række varsler, før pengekassen endegyldigt smækkes i. Her fortæller vores chefanalytiker Martin Stabell hvad du skal holde øje med.

Ugens uden tvivl mest omtalte erhvervsnyhed er det nordjyske olieselskab OW Bunkers meget overraskende konkurs. Nørresundbyfirmaet fra 1980 havde en forholdsvis solid økonomi og agerede på et marked, hvor konkurser ikke er en hverdagsforteelse, og da slet ikke for en aktør, der kontrollerer syv procent af verdensmarkedet for skibsbrændstof. Men alligevel måtte det indgive konkursbegæring til skifteretten i Aalborg d. 7. november.

- I tilfældet OW Bunker ser det ud til, at det ikke er blevet kommunikeret klart nok ud, hvor risikable forretninger virksomheden rent faktisk foretog. Aktionærerne har nok troet, at det var et selskab, der primært foretog køb og salg af skibsbrændstof og har nok ikke vidst, i hvor høj grad de også spekulerede i oliepriser. Og det må en virksomhed gerne gøre, men den skal jo melde det klart ud, så man kender til risikoen i det firma, fortæller Martin Stabell.

Er man i tvivl om risikoen ved at indgå samarbejdsrelationer med en virksomhed, eller hvis man af andre grunde er interesseret i en virksomheds finansielle tilstand, så kan man købe en kreditvurdering hos Bisnode – også uden at den pågældende virksomhed får noget at vide om, hvem der har trukket en rapport på dem.

Men der er også ting, man selv kan holde øje med.

Bankerne bestemmer
Martin Stabell fortæller, at det, Bisnode holder øje med, i vid udstrækning er det samme som det, bankerne kigger efter, når de bedømmer, om de vil vedblive at udbetale til en erhvervskunde. For det er i bund og grund bankerne, der bestemmer, om en virksomhed skal gå konkurs – fortsætter de med at betale, gør den det ikke.

- Man kan lære meget om en virksomheds finansielle sundhed ved at se på dens seneste to regnskaber, og her skal man især holde øje med likviditeten – altså hvad virksomheden har af arbejdskapital, fortæller Martin Stabell, og fortsætter:

- For konkurs indtræffer typisk, når virksomheder løber tør for likvider.

- Dernæst kigger vi efter soliditeten, altså forholdet mellem en virksomheds egenkapital og fremmedkapital. Jo større del af aktivmassen, der er udgjort af egenkapital, jo mere solid af virksomhedens økonomi.

- Man kan også kigge på virksomhedens indtjening, men her skal man holde tungen lige i munden, for det varierer voldsomt fra branche til branche, hvilken overskudsgrad der indikerer en tilfredsstillende økonomi. For et kæmpe IT-firma med en omsætning på flere milliarder, så kan en overskudsgrad på én procent være rigtig godt, mens det for mange produktionsvirksomheder måske skal helt op på 15 – 20 procent, før det er acceptabelt.

- På samme måde kan en virksomhed godt have opereret med underskud i nogle år uden at være konkurstruet. Hvis der stadig er stor egenkapital eller en fast, sikker finansiering, så betyder flere underskud i træk ikke nødvendigvis snarlig konkurs.

Hvem betaler?
Ifølge Martin Stabell kommer det meget an på en virksomheds ejerforhold, og hvor den finansieres fra, hvor alvorligt dårlige nøgletal er.

- Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet, så der er noget identitet og branding forbundet med virksomheden, eller hvis de er en integreret del af moderselskabets forretning, så moderselskabet simpelthen er afhængige af dem – så lader man dem ikke lige gå konkurs, siger Martin Stabell.

Svært at komme ind – svært at komme ud
Bisnode laver løbende analyser af, hvor der er flest konkurser på det danske arbejdsmarked, og på, hvad de overordnede tendenser er på markedet.

Martin Stabell fortæller, at der er brancher, hvor der er markant højere risiko for konkurs end andre.

- Tøjforhandlere, især de små og mellemstore, er særligt udsatte for konkurser, og byggebranchen er på samme måde en del over gennemsnittet, men de er på vej ned igen, så her er tendensen faktisk positiv. Det er et tegn på, at de er på vej ud af krisen.

- Fremstillingsbranchen bredt ligger til gengæld under gennemsnittet for konkurser.

- Det er også meget sjældent, der kommer konkurser indenfor forsyningsbranchen. Sådan noget som handel med vand og el og spildevand. Det er brancher, hvor der er et fast behov, som ikke svinger så voldsomt, og så er det brancher domineret af store spillere, hvor det er meget svært som ny aktør at komme ind. Generelt er det sådan, at markeder, det er svært at komme ind på, heller ikke har så mange konkurser, siger Martin Stabell.


 

 

Den 14. november 2013 kunne CPR-kontoret på www.cpr.dk meddele, at kravene for brug af CPR ville blive ændret således, at opslag i CPR i forbindelse med digital selvbetjening på en offentlig tilgængelig hjemmeside, f.eks. en nethandel, kun måtte kunne initieres af brugere/kunder, som forinden var autentificeret ved hjælp af NemID, og hvor pågældendes personnummer var blevet verificeret via Nets’ PID-CPR Match.
 
Ændringen af CPR´s vilkår ville træde i kraft tre måneder efter, at Digitaliseringsstyrelsen havde lanceret NemID på mobile platforme, hvilket forventedes at ske den 1. juli 2014.
 
NemID er planmæssigt lancereret på mobile platforme den 1. juli 2014, hvorfor vilkårene for anvendelse af CPR ændres med virkning fra den 1. oktober 2014.
 
Følgende indsættes i vilkårene:
 
”Anvendes adgangen til CPR i forbindelse med en selvbetjeningsservice på en offentlig tilgængelig hjemmeside, skal kunden sikre, at brugere af denne selvbetjeningsservice kun kan initiere opslag i CPR efter at være blevet autentificeret med NemID, ligesom pågældendes personnummer skal være verificeret via Nets’ PID-CPR Match.”  
 
CPR-kontoret skal understrege, at der med ændringen af vilkårene ikke sker tekniske ændringer i CPR-kontorets produkter, f.eks. CPR-Direkte.
 
CPR-kontoret kan endvidere oplyse, at de ændrede vilkår ikke berører virksomhedernes mulighed for at foretage manuelle opslag i CPR i forbindelse med servicering af en kunde, f.eks. i en fysisk butik. De ændrede vilkår berører heller ikke virksomhedernes mulighed for at tildele sine kunder brugernavn og password til fremtidig selvbetjening, når kunden først er autentificeret med NemID.
 
CPR-kontoret har i forbindelse med konkrete forespørgsler fra virksomheder kunne anbefale følgende systemopsætning:
 
1. Brugeren autentificeres med NemID i selvbetjeningsløsningen,
2. Brugeren bliver bedt om at indtaste sit personnummer,
3. Virksomheden kontrollerer via Nets’ PID-CPR Match tjeneste, at personnummeret tilhører vedkommende, 4. Virksomheden foretager opslag i CPR med personnummeret,
5. CPR returnerer aktuelle navne- og adresseoplysninger,
5. Virksomheden opretter kunden med data modtaget fra CPR.
 
CPR-kontoret, den 18. august 2014
 

Kontakter

Bisnode
Bisnode

Customer Care
+45 7022 0410
customercare@bisnode.dk

Läs mer om våra tjänster på www.bisnode.com Bisnode