Menu
Pressemeddelelse

Bisnode køber Debitor Registret

Bisnode køber Debitor Registret, en af de to største aktører indenfor kreditinformation og kreditvurdering af privatpersoner i Danmark. Bisnode bliver med købet det første selskab i Norden, der udbyder kreditinformation for både virksomheder og privatpersoner.

Bisnode, der er Nordens største leverandør af kreditinformation for virksomheder, ser nu mod privatmarkedet og køber Debitor Registret. Debitor Registret har en af de to største skyldnerregistre, som registrerer betalingsanmærkninger på virksomheder og privatpersoner. Med opkøbet bliver Bisnode det første selskab i Norden, der udbyder kreditinformation for både virksomheder og privatpersoner. 

”Med købet af Debitor Registret får Bisnode en stærkere position på det danske marked, hvor vi allerede i dag har en virksomhed med god organisk vækst. Vi ser en voksende efterspørgsel fra kunder, der har behov for et komplet udbud af kreditinformation for det nordiske marked. Købet af Debitor Registret giver os nye muligheder for at møde dette voksende behov, og for at levere data indenfor både B2C og B2B,” siger Björn-Erik Karlsson, Bisnodes regionchef i Norden.

Debitor Registret blev startet i 2004 af nuværende direktør Birger Baylund og har i dag 11 medarbejdere i Danmark og en omsætning på årsbasis på ca. 25 millioner danske kroner. Debitor Registret bliver integreret omgående med Bisnode, og opkøbet forventes at have en positiv effekt på regnskabet i 2014. I forbindelse med opkøbet tiltræder Birger Baylund som landechef for Bisnodes danske selskaber og indsættes i den nordiske ledergruppe. Hans Benn, der i dag er ansvarlig for Bisnode i Danmark, fortsætter i organisationen i en ny ledende rolle.

”Bisnode er den helt perfekte partner for vort selskab” siger en stolt Birger Baylund og fortsætter ”udover at vores kunder nu kan tilbydes stærkere løsninger fra Bisnodes kredit- og marketinginformation i Danmark, bliver vi også en del af en stor familie med stort potentiale for at udvikle spændende produkter sammen”.

Bisnode samlede i maj 2013 de tidligere brands D&B, Greens Erhvervsinformation og Soliditet under samme navn, og med opkøbet af Debitor Registret tilbyder Bisnode i Danmark nu kreditvurderinger af både virksomheder og private i Danmark, Norden og Verden, samt en lang række marketingsværktøjer. Det overordnede mål for samlingen af selskaberne er at tilbyde danske virksomheder redskaber, der kan hjælpe dem med at træffe smartere beslutninger.

FOR MERE INFORMATION KONTAKT VENLIGST:

Birger Baylund, Country Manager Bisnode Danmark

Mobil: +45 7022 0410

E-mail: birger.baylund@bisnode.com

Björn-Erik Karlsson, Regionchef Bisnode Norden

Mobil: +46 70 588 41 24

E-mail: bjorn-erik.karlsson@bisnode.com 

www.bisnode.com

www.registret.dk

Download

Läs mer om våra tjänster på www.bisnode.com Bisnode